Psykoterapi og parterapi

 
   
parterapi i Næstved og København
Who looks outside, dreams; who looks inside, awakes.
- Carl Gustav Jung


Psykoterapi og opvækst

Tilliden til omverdenen og troen på sig selv tager sit udgangspunkt i den nære tilknytning mellem mor og barn. Moderen gøres igennem graviditeten og fødslen parat til at forstå og sanse barnet og dets behov. Fra den nyere forskning på området ved vi, at det er en meget sårbar og følsom mekanisme, hvor der kan ske ubodelig skade på moderens tilknytning til barnet, hvis der sker en adskillelse af dem i de første dage efter fødslen. Det strider mod enhver naturlig mors inderste følelser ikke at have sit nyfødte barn hos sig. At det fra naturens hånd er sådan hænger naturligt sammen med, at det spæde barn fra starten er hjælpeløs og ude af stand til at klare sig uden moderens holdning. Uden dette kærlige favntag kommer barnet i en tilstand af panik (angst), som kun kan tilfredsstilles ved igen at blive taget op og holdt. At blive holdt er således det modsatte af at falde og det modsatte af at gå i stykker. At have en grundlæggende tillid påvirker hele vores begrebsverden og vores evne til at være tilstede i vores eget liv.

Set fra ID`s synsvinkel påvirker den tidlige holding alle 7 niveauer i udviklingsspiralen.

Vores adfærd vil uundgåeligt blive påvirket af tidlige oplevelser af frygt og angst og en følelse af at være blive mødt. Den spirituelle lærer Faisal Muqqadam som sammen med Almaas udviklede Diamond Approach sagde for nyligt på et 5 dages seminar jeg deltog i: We keep recreating our early holding environment. På det adfærdspsykogiske niveau kan det være en konstant genskabelse af negative handlemønstre som virker destruktive. Opvæksten i dysfunktionelle familiemønstre eller historie som er præget af utilstrækkelig holding – kan udmønte sig i en helt basal manglende formået til at tage vare på sig selv.

Vores tænking / det kognitive kan blive fanget i at tænke samme tanker om os selv som er en reproduktion af et tidligt møde med vores primære omsorgspersoner. Tænkningen kan blive fastlåst i begrænsende overbevisninger om vores muligheder i livet. De danner en indre referenceramme for vores liv, muligheder og potentialer som måske ikke holder vand ved en dybere undersøgelse.

På det systemiske niveau kan der være en udtalt tendens til at reproducere det samme miljø vi er vokset op. Både i dannelsen af familiemønstre, arbejdsliv og kæresterelationer. Her kan ses både en reel gentagelse af mønstre og meget udtalt behov for at undgå fortidens fejltagelser - ”mine børn skal i hvert fald ikke have samme oplevelser som mig” Hvilket jo er en god refleksion, dog kan der hyppigt ses at nye destruktive relationer kan opstå i denne adfærd.

På det psykodynamiske niveau udspiller meget af selve historiken omkring den mangelfulde holding sig i forhold til ubearbejdede traumatiske oplevelser og oplevelser af tab. Jung sagde jo med sine berømte ord ”At det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom” Det fordrer dog et møde med den barndom som vi husker.

På det eksistentielle niveau opererer vi med begrebet ” Eksistentiel umættethed ” Her kan der være dybe oplevelser af eksistentiel ensomhed, tomhed o.a. Den tidlige mangel på holding og dybe traumatiske oplevelser kan skabe en dyb frygt i forhold til de grundlæggende menneskelige livsvilkår, at vi er alene og at vi på et tidspunkt uden tvivl skal dø. Umættetheden kan være med til at skabe en uansvarlighed i forhold til os selv som vi må møde i terapien.

På det humanistiske niveau kan sætningen “Vi er som et agern, der i sig har kimen til at blive til et egetræ” fortælle os om vores iboende potentialer og muligheder for vækst som rækker langt ud over hvad vores frygt fortæller os. Vi kan tro at de tidlige sår for altid vil hæmme vores muligheder, men på dette niveau kan vi undersøge om der er noget andet der kalder på os. Maslow taler i bogen ”Mod en ny eksistenspsykologi” om en indre stemme der vedholdende kalder os hjem. At der i dybet af os findes kræfter der kan hele de tidlige sår.

På det transpersonlige niveau kan oplevelsen af tidlige traumatiserende oplevelser i holdingsituationen betyde at vi kapper forbindelsen til vores inderste natur, vores kerne, vores essens. Samtidigt kan arbejdet i det transpersonlige felt bringe lag af psyken frem som vidner om en utilfredsstillende holding. En mangelfuld holding vil så og sige afspejles ind i det spirituelle arbejde. Måske er der dimensioner af den inderste natur man undgår i arbejdet med sig selv for at undgå disse tidlige sår. Disse sår vil næsten uundgåeligt presse på for at komme frem i lyset, da der på dette niveau synes at forekomme bevægelser mod en stadig større grad af integration og samtidigt med en stadigt større behov til at contain energi. Stor energi kræver så at sige en god holding.

Tilbage til forside